Jeg står for den grafiske tilrettelæggelse af Rigetta Klints fine bookazine HÅNDVÆRK. HÅNDVÆRK omhandler design, kunsthåndværk, bæredygtighed og de bedste materialer. Hver udgivelse dykker ned i et tema med dybdegående interviews, portrætter og formidling af ny viden og gamle teknikker. HÅNDVÆRK er visuelt indbydende og har et seriøst budskab: Det mest bæredygtige er det, du ikke køber. Derfor er det vigtigt at genfinde og værdsætte kvaliteten i det, du allerede ejer. HÅNDVÆRK udkommer to gange årligt i en dansk og en engelsk udgave. No. 13 er på gaden nu. Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde med smukke billeder og gedigne papirkvaliteter.