

Denne håndbog er et praktisk opslagsværk med øvelser til brug i bevægelsesaktiviteter for børn, der på grund af deres situation som flygtninge – måske gennem hele deres barndom – ikke er vant til at lege. Bogen blev også udgivet i en engelsk version og er allerede blevet taget i brug i flygtningelejre rundt om i verden – med stor tilfredshed. Fotos i bogen er stills fra en videooptagelse. Billedkvaliteten er ikke perfekt, men det visuelle nærvær og den tydelige glæde i samspillet under aktiviteterne vejer langt tungere.